Varmepriserne i Gl. Rye
Debat om varmepriserne i Gl Rye
Der har været en debat i gang på Facebook vedrørende prisændringerne på fjernvarmen i Gl Rye.
Vi vil fra bestyrelsens side gerne give svar på nogle af de spørgsmål, der er rejst omkring prisændringerne.
Først dog lige et par fakta om Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.:
Kraftvarmeværket er andelsejet, dvs. ejet af forbrugerne og drives efter ”hvile i sig selv” princippet.
Det betyder at evt. overskud skal tilbageføres til forbrugerne og underskud indkræves ved forbrugerne.
Vi har til varmeproduktion et varmepumpeanlæg, solfangere, gasfyr og 2 gasmotorer, der producerer el, og hvor spildvarmen udnyttes.
Værket ledes af en bestyrelse, der vælges på den årlige generalforsamling, hvor også regnskaber og budgetter vedtages. Brædstrup Fjernvarme varetager alle tekniske og administrative opgaver på værket.
Myndighederne laver de regler, som værket skal agere efter, herunder at priserne skal være kostægte, hvilket vil sige at faste udgifter skal modsvares af faste indtægter, og det samme for de variable udgifter og indtægter.
Hvad består stigningen i varmepriserne af?
I det nuværende regnskabsår er der sket en stigning i varmepriserne, som følge af at myndighederne fjerner ”grundbeløbet”. Grundbeløbet er betaling, som kraftvarmeværkerne har fået for at stå til rådighed for el-produktion, hvis der skulle opstå et akut behov for el på det samlede danske net. I tilfælde af mangel på el er værket forpligtet til at starte gasmotorerne, uanset om vi har behov for at køre med dem eller ej.
At dette grundbeløb forsvinder, har været kendt længe og de forventede konsekvenser for varmepriserne har været drøftet på de seneste 3 generalforsamlinger.
Grundbeløbet beregnes i korte træk efter spotprisen (den til enhver tid gældende pris) på el. Høj el spotpris medfører lavt grundbeløb og omvendt.
Der har i fjernvarme branchen været en forventning om, at der ville findes en politisk løsning på problemet, idet kerneelementet i fjernelsen af grundbeløbet var en forventning om stigende elpriser, hvilket i sig selv gjorde at grundbeløbet blev udfaset. Nu er der sket det, at elpriserne er faldet i stedet for at stige, så derfor mister vi et højere grundbeløb.
Da politikerne ikke har kunnet enes om en løsning, sidder vi som bestyrelse tilbage med problemet.
Nemlig en stigning i varmepriserne for at dække hullet efter bortfaldet af grundbeløbet.
Samtidig med prisstigningen har vi lagt tarif strukturen om, hvilket for nogle vil betyde en stor prisstigning og for andre en mindre prisstigning på varmen.
Hvorfor en omlægning af tarifferne?
Myndighederne har sat de regler som gælder for fastsættelsen af tarifferne.
Vores anlæg producerer størstedelen af varmen på vores grundvandsvarmepumper og på vores solfangere. Investeringen i etableringen af disse anlæg vægter her tungt og produktionsomkostningerne er lave.
Dvs. høje faste udgifter og lave variable udgifter. Vi valgte tidligere at bibeholde den hidtidige prisstruktur, men de seneste år er der kommet mere fokus på overholdelse af disse regler fra myndighedernes side, og vi er som bestyrelse ansvarlige over for myndighederne, og derfor har vi nu indrettet taksterne efter reglerne. Disse emner har været berørt på flere generalforsamlinger.
Er stigningen kun på 13% og hvad er et standardhus?
Der er stort set ikke 2 huse i Gl Rye, der er ens rent varmeforbrugsmæssigt, og helt generelt er det svært at sige, hvad der er det rigtige hus at bruge som reference. Derfor har Energistyrelsen defineret et ”standard hus”. Det er på 130m2 og bruger 18,1 MWh varme om året. Det er det hus, som bliver brugt, når værker sammenlignes, og når der laves sammenligninger over mod andre energiformer.
Det har den fordel, at man kan se hvad man kommer fra og hvad man kommer til. Hvis man har et hus på 110m2 og bruger 25MWh om året eller 200m2 og bruger 10MWh om året, så passer de 13% selvfølgelig ikke, men det er den bedste rettesnor værket har.
Hvis man kigger på andre værker, som er sammenlignelige med vores, er der værker, der er klart hårdere ramt end os, og hvis vi ikke havde investeret i grundvands- og solfanger anlægget, havde vores situation været langt værre.
Man skal huske på at den varmepris, vi har nu, er lavere end før vi lavede det nye anlæg.
Hvad kan man selv gøre?
Varmetab er en af de vigtigste faktorer, når det gælder om at gøre fjernvarmen mere effektiv. Jo bedre den enkelte udnytter varmen jo bedre er det for driften. Dårlig afkøling sender uudnyttet varme tilbage i systemet, og det er rent spild af varme, men også penge, idet værket og dermed alle forbrugere kommer til at betale skatter og afgifter af den varme, der blot spildes.
Brug varmen! Værket er forpligtet til at kunne levere varme til de m2 der er tilsluttet, så vi kan ligeså godt udnytte det og dermed få den bedste udnyttelse af værket og de ressourcer der forbruges.
På værket har vi fået nogle små mærkater man kan sætte på radiatorudløbet eller på ventiler i sin fjernvarme unit og mærkaten skifter farve efter temperaturen, og indikerer dermed om det er ”godt eller skidt”. Derudover kan værket også hjælpe med til at rådgive om forbedringer, hvis man mener, der er nogle problemer med sit anlæg.
Værket kan kontaktes, hvis man vil prøve disse mærkater eller rådgivning.
En del af den diskussion der har været på Facebook var faktisk også oppe på generalforsamlingen den 25. september i år og vi vil som bestyrelse gerne opfordre til at man møder frem på generalforsamlingen, hvor man kan stille alle de spørgsmål man vil til værket og dens drift.
MVH bestyrelsen
