Barmarksværker vælger grønt og barberer varmeregningen ned

Slut med fossilt naturgas, ind med biomasse, sol og samarbejder med naboværker. Sådan lyder løsningerne for de dyreste barmarksværker. Det vil barbere tusindvis af kroner af forbrugernes varme-regninger. Udsigterne er ikke bare økonomisk lyse, de er grønne for de barmarksværker, som har valgt at få besøg af Dansk Fjernvarmes rejsehold, og som samtidig har mulighed for at vælge anden opvarmningsform end dyr naturgas. Det kan Dansk Fjernvarme rejsehold konkludere. 35 af de dyreste barmarksværker fik med energiforliget fra marts 2012 mulighed for et frit brændselsvalg væk fra naturgas.

Som planerne hos de 19 besøgte barmarksværker tegner sig, så vil det være realistisk, at varmeregningerne kan blive langt lavere og nærme sig landsgennemsnittet for decentrale kraftvarmeværker

siger økonomisk konsulent Anders Jespersen fra Dansk Fjernvarme. Det vil sige varmeregninger på 20.000 kroner eller mindre for et standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 MWh årligt. Anders Jespersen er tovholder for det rejsehold, som Dansk Fjernvarme har organiseret til at besøge barmarksværkerne og hjælpe dem på vej med nye planer for bedre og billigere varme. De 19 besøgte barmarksværker bruger hovedsageligt de grønne redskaber solvarme, biomasse og samarbejder med naboværker, hvor de kan udnytte allerede eksisterende anlægs ekstra kapacitet ved at grave transmissionsledninger ned. De værker som ikke har haft besøg af rejseholdet arbejder uden hjælp fra rejseholdet videre med at implementere løsninger til reduktion af varmepriserne. Syv af de besøgte værker installerer træpillekedler eller tør-fliskedler, mens fire får halmkedler. Fem værker har taget beslutning om også at etablere solvarmeanlæg. Det, barmarksværkerne kæmper med, er priser på 30.000 ? 35.000 kroner for at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 MWh årligt.

De første værker er allerede i gang og har fået etableret biomassekedler, og forventningen er, at alle de berørte barmarksværker vil igangsætte investeringerne i nye driftsanlæg, så de står klar til næste fyringssæson

siger Anders Jespersen. Ordningen har vist sig at være så stor en succes, at den med fordel kan udvides til også omfatte de barmarksværker, som ligger lige udenfor listens 35 pladser, men alligevel er presset af høje varmeregninger. Disse værker er bundet til at bruge naturgas og har reelt ikke de handlemuligheder for at nedbringe varmeprisen. Den nye forsyningssikkerhedsafgift er skabt for at kompensere statskassens manglende afgiftsindtægter fra fossile brændsler, når al el og opvarmning senest i 2035 er baseret på grønne energikilder. Forsyningssikkerhedsafgiften indføres efter alt at dømme fra den 1. februar. Grunden til, barmarksværkerne ikke frit må vælge brændsel, er at de ikke må gå væk fra det afgiftsbelagte brændsel naturgas. Men forsyningssikkerhedsafgiften erstatter netop afgiftskronerne fra naturgas. Succesen ved de første 35 barmarksværker rejser spørgsmålet til politikkerne, om det ikke er på tide endegyldigt at fjernet barriererne for de resterende barmarksværker, så de kan komme over på billige og miljøvenlige brændsler. Det vil give forbrugerne i de mindre bysamfund mulighed for ikke længere at være plaget af for høje varmepriser, grundet tvangsbindingen til naturgassen.