Kraftvarmeværket kæmper med

NÆB, KLØER, LIVREM og SELER!

af Ole Jeppesen

Rye Kraftvarmeværk har for andet år i træk været nødt til at hæve priserne – denne gang med gennemsnitligt 13 procent. Årsagen ligger i manglende rettidig omhu hos politikerne på Christiansborg, lyder det fra værkets bestyrelse.

Prishoppet skyldes, at kraftvarmeværket fra årsskiftet mister et offentligt tilskud, kaldet grundbeløbet. Grundbeløbet er et tilskud, som alle decentrale kraftvarmeværker i Danmark har modtaget siden 2004 for at stille el-kapacitet til rådighed for det samlede elnet. I Rye Kraftvarmeværks tilfælde beløber det sig til cirka 1,6 mio. kroner årligt.

”Det er dybt frustrerende. Tilskuddet bortfalder fra 2019, og politikerne har hele tiden sagt, at der vil blive opstillet støtteordninger, som skal glatte overgangen ud,” udtaler formand for bestyrelsen i Rye Kraftvarmeværk, Søren Frandsen.

Bestyrelsen venter desværre fortsat på, at det fra officielt hold bliver besluttet, hvem der skal modtage støtte, og hvor stort beløbet bliver.

”Da intet endnu er afklaret, har vi i bestyrelsen besluttet, at vi må justere taksterne ud fra den aktuelle situation,” tilføjer Søren Frandsen.

God chance for støtte

Formandens mavefornemmelse siger ham, at Rye Kraftvarmeværk vil få del i støtten – og derefter vil taksterne kunne sænkes på ny:

”Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken. Men vi har været ’first movers’ i den grønne energiomstilling og er gang på gang blevet trukket frem som det gode eksempel. Jeg har derfor svært ved at tro, at vi vil blive forbigået,” forklarer han.

Afklaringen falder efter alt at dømme først til næste år.

”Der er desværre ikke noget indenfor energipolitik, der går stærkt. Fordelingen af støtten på omkring en halv milliard kroner skal først fastlægges og dernæst eksekveres. Det ville være uforsvarligt at basere økonomien på en mavefornemmelse, og derfor er vi nødt til at hæve taksterne,” siger Søren Frandsen.

Pertentlig gennemgang af værket

Energistyrelsen har sat konsulenter til at gennemgå samtlige decentrale kraftvarmeværker i landet og tage temperaturen på værkernes drift og økonomiske situation aktuelt og på længere sigt. Rapporterne på baggrund af dette arbejde vil danne grundlag for beslutning om fordelingen af støtte.

”Vi har for kort tid siden set konsulenternes skudsmål vedrørende Rye Kraftvarmeværk, og det er i vore øjne malet alt for rosenrødt. De mener med andre ord, at vi er langt bedre stillet, end vi mener, det er tilfældet,” påpeger bestyrelsesformanden.

Derfor har bestyrelsen taget initiativ til et nyt møde med konsulenterne.

”Vi vil selvfølgelig forsøge at få rettet de misforståelser, som er sluppet med i rapporten,” uddyber Søren Frandsen.

Gode råd om den optimale drift

Konsulenterne har i øvrigt til opgave at komme med kvalificerede bud på, hvordan Rye Kraftvarmeværk kan optimere værkets drift og økonomi. Om der eksempelvis bør satses på endnu mere varmepumpe- og solvarmedrift, eller om det i stedet kan svare sig at etablere flis- eller halmfyrede kedler.

”Målet er naturligvis at få priserne ned på det lavest tænkelige niveau til glæde for kunderne. Vi vil gerne bede alle have tålmodighed lidt endnu – og tillid til vores bestræbelser i den henseende. Vi kæmper virkelig med næb og kløer – men er samtidig nødt til også at gå med livrem og seler, i fald politikerne mod forventning svigter os,” lyder det fra formand Søren Frandsen.

Tarifændringerne i praksis

Rye Kraftvarmeværks tarifblad er blevet fastlagt, så taksterne passer til værkets nye, grønne profil – og lever op til det gældende regelsæt.

Før i tiden var værket naturgasfyret, og udgifterne afhang af, hvor meget naturgas, der blev brugt. De var med andre ord variable. Derfor var taksterne tilrettelagt, så den største indtægt stammede fra noget variabelt, nemlig selve forbruget af varme.

Med overgangen til varmepumpe og solvarme, har de variable udgifter – primært til elektricitet – mistet betydning, mens de faste udgifter – renter og afdrag på lån til etablering af det grønne anlæg – nu vejer tungest i regnskabet. Derfor skal indtægterne også primært stamme fra faste bidrag, nemlig størrelsen på kundernes huse.

”Værket skal simpelthen kunne løbe rundt og passe sine faste betalinger, selvom kunderne ikke forbruger varme eller varmt vand. Det er et tænkt eksempel, men i princippet er den god nok. Kun med disse nye takster, er vi sikre på en afbalanceret drift,” siger bestyrelsesformand Søren Frandsen.

Det betyder, at forbrugsbidraget – prisen pr. MWh – er sat ned med næsten 30 procent. Derimod er effektbidraget – prisen pr. opvarmet kvadratmeter – steget med 150 procent. Samlet set vil forbrugeren med et gennemsnitshus opleve en stigning i varmeudgifterne på 13 procent.

”Vi kan også selv bedst lide, når vi kan sætte priserne ned. Og jeg kan blot gentage, at i det øjeblik, vi får vished om, at Rye Kraftvarmeværk får del i de offentlige støttekroner, så justerer vi tarifbladet på ny. Vi er her jo for at sikre kunderne en stabil varmeforsyning til den billigst mulige pris,” konkluderer Søren Frandsen.